Forårsferie på Mallorca 2010

I efteråret 2009 faldt vi over et godt tilbud fra FDM Travel på en tur til Mallorca . Turen skulle være fra den 22. april til den 29. april 2010 med fly fra Hamburg til Palma de Mallorca. Tilbuddet indeholdt - foruden flyrejsen, ophold i en 2-personers lejlighed på Club Martha´s Aparthotel i Cala d'Or, samt en uges leje af bil, som vi fik udleveret i lufthavnen.

Det var et rigtig godt tilbud, så den rejse bestilte vi. Vi havde lidt korrespondance med hotellet inden vi kom derned og det endte med at vi blev upgradet til en rigtig god lejlighed på 3 sal med pragtfuld udsigt ud over Middelhaven. Club Martha´s er et godt hotel med 3 swimmingpools ude og et indendøre. De har tilbud på forplejning hele dagen, men det valgte vi nu fra, da vi havde planlagt t være på farten hele dagen for at se så meget af øen , som muligt.

Op til afrejse havde vi "et lille problem" - askeskyen fra Island. Vi skulle flyve fra Hamburg torsdag aften og det var første onsdag eftermiddag, at skyen lettede så meget, at der kunne flyves. Vi var ca. 2 timer forsinket på udturen, mens hjemturen blev fløjet til tiden.

Club Martha´s hjemmeside kan ses her: www.clubmarthas.com

Retur